Min vej til Linux

Jeg har altid været en skabende og søgende sjæl - hvormed også fuld personlig frihed er en uafvendelig forudsætning. Jeg har således prøvet mig som kunstner og musiker. Og som filosof.
 

Jeg har 11 års normeret uddannelse indenfor filosofi.

I filosofien fandt jeg et perfekt instrument for åbent og frit at søge sandhed. I tre ord bygger filosofien på sandhed, godhed og skønhed.

Vi har en 2500 år gammel filosofihistorie som i væsentlig grad definerer vores vestlige civilisation. Mit ønske var, at kunne bidrage til netop dette fantastiske fællesprojekt.

På det tidspunkt (1995-2010) var forskningen nogenlunde fri. Og universiteterne havde indre, demokratisk valgt selvstyre. Som studenterrepræsentant måtte jeg dog allerede i 2000 erkende, at den vestlige frihed var under tunge angreb. Universiteterne skulle nu styres af ydre kræfter, og de Ph.D-studerende endte som en slags assistenter.

 

Jeg havde på det tidspunkt bestemt mig for at søge friheden enten i Tyskland eller USA. Der var den intellektuelle frihed fortsat nogenlunde intakt.

Jeg blev Ph.D-studerende ved Philosophy, Interpretation and Culture ved S.U.N.Y. Men tiden var gået fra mig. De tendenser jeg havde observeret rundt 2000 var nu absolut allestedsnærværende.

Der var ikke plads til frihed og åbenhed mere. Der var ikke plads til filosofien. Nu skulle al forskning være "samfundsnyttig." Ingen definerede præcis, dog, hvem der skulle få sådan en ret til at definere "samfundsnyttig." Uanset var der i hvert fald ikke plads til sandhedssøgende sjæle som mig selv. Nu skulle alle bare underordne sig Det Samfundsnyttige.

Jeg fik snart job i sikkerhedsbranchen. Som jo var noget af en omvæltning! Nu arbejdet jeg med marketing og kommunikation for en "born-global" ledende producent af avancerede elektroniske løsninger for adgangskontrol. Jeg kunne gøre brug af en række filosofiske kompetencer i mit arbejde.

Det var en virkelig spændende rejse, men jeg opdagede også, at sikkerhed hurtigt kunne komme helt i vejen for frihed og åbenhed.

Her taler vi om systemer som jo i sin natur skal administreres. Er man "bruger" i samme system, ender man naturlig nok også som administreret.

Er man defineret som "superbruger" har man bestemte rettigheder til at administrere "brugere" på niveauerne nedenunder, men der er niveauer over "superbrugerne," så de er jo også administreret. Selv den øverste administrator er dybest set administreret - af systemet.

I slige systemer opererer man med et slags teknokratisk "kastesystem," hvor nogle få har alle rettigheder og hvor de fleste kun har nogle få rettigheder. Man fik sin RFID brik, og antal åbne døre var altid allerede defineret af "administratoren."

På et tidspunkt magtede filosoffen i mig ikke at være med videre: selskabet og mine kollegaer var de skønneste, men de underliggende principper for arbejdet bød filosoffen i mig bare mere og mere imod.

Desuden var jeg kommet i tvivl om den form for sikkerhed virkelig er sikkerhed. Er man som bruker, eller virksomhed, sikret når sikkerheden er outsourcet til ukendte tredjepartere? Man aner ikke hvad der kan ske med tredjeparterne.

Men hvad skulle jeg gøre? Hvad jeg erfarede i forskningens verden og sikkerhedsbranchen var bare mere og mere synligt i det øvrige samfund: politik var ganske enkelt at administrere befolkningen, og nationale politikere var tydeligt blot en slags administratorer for anonyme overnationale kræfter. Samtidigt havde jeg i mit arbejde opnået en vis teknisk indsigt. Og jeg havde lært meget om marketing og kommunikation.




 

Samtidigt betød min egen skepsis mod BigState & BigCorp, især mhp. informations- og kommunikationsteknologierne, at jeg uvægerligt blev bragt i retning af Linux. Uvægerligt, altså? Forstået som en filosofisk nødvendighed? Ja, IKT BigCorp er i al væsentlighed drevet af closed-source OSer skabt af Apple, Android (Google) og Microsoft. Der er også BSD, men Linux, eller GNU/Linux, er både mere anvendeligt og populært. Pointen var, at her var åbenhed og frihed - lige som filosoffen, og kunstneren, i mig higede efter.
 

Bare kort: filosofisk set er det åbenbart, at vi uden frihed og åbenhed er dømt til 1) systematisk uvidenskabelighed (dogmatisk udelukkelse af enorme mængder af bidrag) og 2) systematisk umoral (dogmatisk udelukkelse af majoriteten af menneskeheden fra at medvirke i sin egen historie). Hvorimod alle tjener på åbenhed og frihed, ikke mindst også på lang sigt, vil lukkethed alene tjene nogle få interesser (men selv der kun for en kort periode, altså inden lukketheden uvægerligt begynder at kannibalisere sig selv).

Hvis åbenhed og frihed skal have en fremtid, må den altså også få plads i vores digitale liv - fordi digitalisering mere og mere præger vores liv. Her er open-source Linux klart den største platform.


 

Der er en kilde, Linux: den er åben, du kan se alt, du kan gøre alt hvad du vil med den og du kan dele den med hvem du vil. Så for mig var Linux en åbenbaring, men altså en uvægerlig åbenbaring så snart jeg forstod, at der findes robuste alternativer til de lukkede kilder som nu dominerer vores digitale liv.

Jeg begyndte selvstudier i Linux. Og inden længe var der Linux i mine computere - og mobiler. Men dette var jo mest for min egen del. Jeg havde ingen interesse i at støtte korporationer som baseres på en form for "stalking technology."

Så var der en dag hvor alle løse tråde kom på plads. I et forløsende heureka kom jeg til at se hvordan alt kunne kombineres i noget som jeg virkelig ville! At kommercialisere Linux! Her kunne jeg netop kombinere filosoffen i mig med alt hvad jeg havde lært i erhvervslivet.

Jeg brugte et par år på at nøje følge udviklingen inden jeg bestemte mig for at starte min egen virksomhed. Jeg fulgte de dominerende aktører så som Apple og Microsoft, jeg fulgte reaktionerne i befolkningerne og jeg fulgte udviklingen af Linux-baserede hardware, software og operativsystemer.

I 2021 kom jeg frem til en konklusion om at kombinationen af erkendelse af og misnøje med overvågningssamfundet (som i vores tid er et fascistisk amalgam af BigState og BigCorps) og udviklingen af brugervenlige Linux løsninger var tilstrækkelig stærk til at jeg kunne sætte i gang.

Linux repræsenterer en slags praktisk, anvendt frihedsfilosofi. Man tager fuldt ejerskab over sine forehavender og kan frit udforme dem. Frihed er ikke mindst vigtig i vores digitaliserede tid, for der er netop i digitaliseringen så mange totalitære fristelser.

Fristelser som hurtig bliver politiske realiteter. Fristelser som hurtigt ender med at systematisk selektere de værste blandt os. Så har man jo ikke længere nogen frihed - eller sikkerhed! Man kan ikke have sikkerhed uden først at have frihed. Det siger sig selv.

Man kan jo aldrig på forhånd vide om de virksomheder som man har out-sourcet sin sikkerhed til vil forblive med at have dine bedste interesser i sinde. Sandsynligheden for det modsatte øger jo bare med tiden. Der er mange andre aspekter der taler i mod closed-source sikkerhedssystemer.

Ja, så dette er altså kort fortalt min vej til Linux. Jeg har en meget stærk tro på, at Linux vil vinde gehør i den brede befolkning. Ikke mindst vil også de små og mellemstore virksomheder snart lære, at der er masser at hente: besparelser, miljø, valgmuligheder, kontrol, frihed, sikkerhed.


 

Men hvorfor Linux Nordic? Min personlige baggrund er udpreget skandinavisk: nordmand, årlige ferier i Danmark i min opvækst, dansk stedfar, svensk kone og en artikuleret overbevisning om at de nordiske lande bør beholde deres identitet og derfor frigøre sig fra EU – som helt åbenbart er fjende af vores kultur og alt hvad den er bygget på.

Med denne baggrund har jeg solide kundskaber om de ulige lande og deres kulturer. I mit tidligere job havde jeg også haft en nordisk rolle. Så det var åbenbart, at min virksomhed skulle servicere Norden.

Og hurtigt blev mit motto: Linux i hele varen, i hele Norden.